Der begynder at komme lidt ro på, og vi har så småt fundet os til rette i de nye rutiner. Jeg nyder det så længe det varer, for i næste uge starter vi indkøring med Karl Emil igen.
Det har været en virkeligt kold uge, så vi har været lidt mere indendørs end vi egentligt ønsker. Solen skinner jo, men Nana er enormt svær i det kolde vejr. Hun vil bare ikke have sin varme vanter på, og gir jeg hende dem på tager hun dem af.. Det går bare ikke, for lige nu er her så koldt at bare det at tage et par billeder uden vanter, får det til at gøre ondt i hænderne længe efter vanterne er kommet på igen. Det gør også ondt på Nana. Hun forstår ikke hvorfor og græder og bliver meget ked af det.
Når vi så prøver alligevel så kører vi en rutine, hvor jeg har to ekstra par stofvanter i lommen, som vi så skifter med efterhånden som hun får gjort de andre våde og kolde. Det duer bare ikke rigtigt, og både hun og jeg har svært ved at finde ro i det og nyde det. Det er også synd for Karl Emil, for han har virkeligt fundet sig selv til rette og nyder at være ude. Flere gange om ugen fortæller han, hvordan han bare elsker Grønland fordi det bare er så sjovt at lege i sneen.
Weekenden bød på mere koldt vejr, og det gav nogle udfordringer på alpinskibakken, hvor louise endte med at være parkeret indenfor med Nana det meste af tiden vi var der. Søndag, hvor vi var til langrend, fik vi det heldigvis timet så godt at Nana sov det meste af tiden vi var der, så både Karl Emil og Louise nåede at komme til begyndertræning (børn kl. 10 og voksne kl. 11). I klubhuset havde jeg lavet en lille station, hvor vi hyggede og sludrede med de andre der også sad her og varmede sig. I dag var det nemlig minus 17.
Søndag aften havde vi igen en af Louises kollegaer, Elise, og hendes kæreste, Alexander, på besøg til aftensmad og brætspil, hvilket igen var rigtigt hyggeligt. Elise og Alexander er ejer en anpart i en båd her i Nuuk, og det skal jeg på en eller anden måde have blandet os ind i også. Her er jo nærmest igen veje, så vil man rigtigt ud at vandre og opleve naturen, så skal man have en båd – eller kende nogen der har en.
