Igen i dag havde vi Nordlys, og for første gang var Karl Emil vågen da det kom. Det var også første aften Louise og jeg var sammen, da det viste sig. Vi sætte varmt vand over, tog varmt tøj på, slukkede alt lys i lejligheden og gik ud og nød det sammen på altanen.
Da vi kom ind igen lavede vi varm te, med mælk og honning som vi satte os og nød under en varm dyne i sofaen. Stadig med lyset slukket. Nana sov desværre, men jeg er også i tvivl om, om hun vil se eller forstå det rigtigt. Uanset så håber jeg det lykkedes at hun er vågen en dag også. Det går allerede hurtigt med at dagene bliver længere, så sandsynligheden bliver derfor også mindre. Vi krydser fingre.
