Vi tog til Jylland over weekenden. En dag forsinket pga. Karl Emils lungbetændelse. Til gengæld blev jeg hængende med den lille Pris Valiant i det gode vejr helt til tirsdag, så vi havde dejligt meget tid til både at få besøgt olde, at se faster og at hænge ud hos bedstefar og hos bedstemor.
Hos olde lærte Karl Emil et nyt ord, som han tog til sig så snart han så olde komme med det gule vidunder: “gau-ku”. Bedstemor havde fået gyngestativ og rutchebane bagerst i haven, hvilket var et kæmpe hit og helt sikkert også bliver det når vi kommer tilbage i fremtiden.
Søndag tog vi i minizoo i Hobro. Karl Emil brillierede dog ved at sove det meste af besøget væk, og dermed efterlade os tre voksne midt på legepladsen, mellem kælegeder, minigrise, skrigende børn og kysselamer. Før Carlos dejsede om, kørte vi en masse på gravko (som er Karl Emils nye ord). Efter luren nåede vi lige at dele lidt spaghetti med et par glade geder.
SaveSave