For en gangs skyld havde vi alle tre en hel dag sammen, hvor vi ikke havde nogle planer. Vi dovnede formiddagen væk, og over middag tog vi i zoo og hyggede os med, tilsyneladende, alle andre børn fra København og omegn. Vi var mest i vandpjaskelandet.
Vi kunne mærke at Karl Emil nød for en gangs skyld at have begge sine forældre inden for rækkevidde, så når den ene af os forsvandt af syne, så startede han straks: “moa moa moa?”, eller “ba ba ba?”. Efter en masse sol og is, endte vi (selvfølgelig) dagen i Zoo-butikken, hvor vi købt en masse fine ting til Karl Emil. Og vi havde jo en god undskyldning for at bruge alt for mange penge; i går var det det nemlig halvandet år siden Karl Emil kom til verden.
SaveSave