Efter flere uger med sygdom, så tager vi lige en uge mere. Denne gang er det Louise der ikke kan få benene ud af sengen, og faktisk var hun syg stort set hele ugen bortset fra mandag. Heldigvis er vejret klaret lidt op, så jeg har kunnet hive ungerne med ud og lege både aftener og weekend.
Ellers kan man godt mærke at der er lidt flyttestemning herhjemme. Dels går vi så småt og planlægger hvornår tingene skal sendes hjem, dels er mange af dem vi ses med også så småt ved at begynde at rive pløkkerne op. Hvem skal arve geværerne? Hvad med krydderierne i skabet, kan vi lade dem stå? Skal vi sælge ungernes vintertøj som de ikke længere kan passe heroppe eller skal vi slæbe det med hjem. Og hvad med bilen derhjemme, der skal jo plader på igen, og den skal forsikres? Og så var der noget med at vi jo faktisk kommer hjem 31/8, men først har huset fra 1/9. En masse praktiske ting.
Derudover så har Karl Emil lavet sin helt egen stop motion, hvor han selv har planlagt og tilrettelagt det hele. Jeg har alene stået for det tekniske i forhold til at realisere de idéer han havde til sin film. Karl Emil’s film kommer sidst i filmen fra uge 32, her: