Uge 26: To bjerge og en sommerfest (video)

Endeligt var det gode vejr igen kommet til Nuuk. Vi udnyttede det straks og planlagde både en tur på Lille Malene og Store Malene, vi lavede bål og snobrød i Sanabugten, Louise og Signe to på Isfjordstur og vi var til sommerfest bag Killut. Det var i det hele taget en rigtigt hyggelig uge med masser af gode mennesker og godt vejr.

Ugen startede med turen på Lille Malen (i alt 420 meter), hvor Karl Emil også var med og gik hele vejen selv. Undervejs bestak vi ham med et par vingummier, men ellers klarede han det i stiv arm. Da vi kom retur efter en faktisk ret stejl tur på knap 3 timer fik han lov at spille xbox med moster Signe, og Nana, som ellers havde været i vuggestue skulle selvfølgelig også være med.

Dagen efter tog vi i Sanabugten, hvor vi lavede bål og snobrød og skumfiduser med Lilja, Cleo og Kira. Vi havde også taget vores nye trangia med, som vi tilberedte vores aftensmad på.

Så blev det tur til endnu en tur på Store Malen for mit vedkommende. Det var en hel fantastisk tur, og virkeligt også en anderledes tur end den jeg var på i vinters. Ud over at sneen var væk, og smeltevandet strømmede nede af bjergsiderne, var det også en virkeligt varm tur, som faktisk også forekom at være lidt hårdere end sidst fordi sneen på en eller anden måde havde gjort bjergbestigningen mere jævn.

Ugen sluttede med sommerfest bag Killut i strålende sol. Der var gratis slik, ponyridning, hoppeborg og Danmark-Tyrkiet på storskærm. Ungerne og jeg var taget derover med Alexander og Elise om morgenen, mens Lulle og Signe var taget på isfjordstur i det smukke vejr. 

 

Og så er der selvfølgelig også en film denne måned:

The End!