Uge 16: Hospitalstrummerum og Rypejagt (video)

Livet går sin stille gang på Dr. Ingrids hospital. Hver dag går jeg de 5 minutter over til hospitalet – det er nødvendigt med både vandtætte sko og jakke i øjeblikket på trods af den korte afstand – og klæder om. Alt efter dagens opgaver mødes man på patienthotellet, eller på voksen- eller børneafdelingen. Patienthotellet er for ambulante patienter fra kysten som kommer til specialiseret udredning, ofte bliver de henvist med en enkelt problemstilling/symptom men kommer hjem med flere diagnoser. Stuegangen er selvfølgelig for de indlagte patienter fra både Nuuk og kysten.

Herefter mødes vi til morgenkonference alle lægerne og de indlagte patienter i vagten bliver gennemgået og de fleste dage er der også lidt undervisning. Det er hyggeligt – og skræmmende uvant – at mødes næsten alle sine kollegaer hver dag. Det er hårdt at arbejde så mange flere timer end i Danmark men på nogle områder kan det virkelig mærkes på en positiv måde.

I Danmark er jeg vant til at det akutte arbejde fylder meget men her har jeg kun 3-4 døgnvagter om måneden og ingen dagtid med akutte patienter. Som yngre læger har vi derfor flere administrative opgaver som I Danmark mest hører til hos de færdige speciallæger. Det er egentlig meget lærerigt at have ansvar for og løse den slags opgaver. Denne uge havde jeg mit første ambulatorium i Grønland. I Danmark er det ofte meget standardiseret hvad man som yngre læge ser i ambulatoriet men heroppe kan man få alt fra nyhenviste med ukendte problemstillinger til komplicerede gigtpatienter i specialistbehandling. Godt alle de ældre kollegaer altid har tid til at svare på spørgsmål.

I starten af ugen var lægerne fra afdelingen inviteret til et event af lægeforeningen med foredrag fra fem phd studerende i Grønland. Med pindemadder og vin efterfølgende var det en god måde at starte ugen på!

I det hele taget er der på ingen måde de samme COVID-restriktioner som i Danmark i øjeblikket og vi mødes gerne i sociale sammenhænge alle lægerne. Sidste fredag var vi alle inviteret til overlæge Alices 60 års fødselsdag hjemme hos ledende overlæge Uka. Der var velkomstdrink, højt humør, taler og grønlandsk fødselsdagssang.

Medicinsk afdeling er kendt for et godt arbejdsmiljø med god grund. Arbejdsglæden er høj og sygefraværet lavt. Men en gang imellem bliver selv læger jo syge og jeg måtte dække en ekstra døgnvagt denne måned grundet sygdom. Da jeg jo ikke vidste dette inden jeg mødte tog jeg hjem for at hente tandbørste osv. men på vejen tilbage stod jeg pludselig i isvand til knæene. Jeg var trådt i en såkaldt Danskerfælle! Slang for grøfterne langs vejene som grundet sneen ikke kan ses om vinteren men i løbet af foråret tør nederst med et tynd lad sne og is øverst som man let træder igennem. Jeg startede derfor min døgnvagt med at hælde isvand ud af mine støvler og vride inderforet.

Lasse brugte sidste weekend på at skyde sin nye riffel ind og tog denne weekend på jagt med Alexander og Elise. Jeg hyggede med ungerne hjemme i Nuuk hvor dagens mission blev at finde en legeplads i den gamle del af byen. Da far kom hjem havde han to ryper med, hvilket fik Nana til at udbryde med sine lungers fulde kraft: “KYLLE!”. Da vi var stoppet med at grine var begge unger med til at klargøre og rense fuglene til dagen efter, hvor vi lavede et ægte grønlandsk festmåltid med pebersauce og hasselbagte kartofler. Ryperne smeltede på tungen og var et hit selv hos børnene. Ærgerligt rypesæsonen stopper til maj.

 

 

Her en video, der ligesom billederne, bærer præg af at det har været en travl uge, som for “fotografens” vedkommende ikke har budt på mange eventyr – foruden, selvfølgelig, rypejagten på nordsiden af Storeø, halvanden times sejlads NØ for Nuuk:

The End!