Sverige: Sälen #1 + Nana 4 år

Fra Göteborg gik turen til Sälen, hvor vi havde reserveret et sommerhus gennem Louises arbejde en hel uge. Vi havde også inviteret Bedstefar og Bedstemor på besøg, blandt andet så de kunne fejre Nana på hendes fødselsdag den. 24 juli sammen med os.

Det var en lang køretur fra Göteborg, så vi havde planlagt at tage det helt med ro, og bare lade det flyde lidt. Holde de pauser vi havde lyst til og hygge os rigtigt meget undervejs. Vi holdt en del pauser undervejs, og var blandt andet nede at bade Vättern. Hen af aften løb vi ind i en form for dansefestival.

Hver år i den 29. uge, er Malung vært for “Svenska Dansbandsveckan”, en årlig dansefestival, der tiltrækker over 3000 campingvogne og mere end 80 optrædende bands. Festivalen er et af de største begivenheder af sin art og sælger omkring 50,000 billetter hvert år. Denne begivenhed er et kulturelt højdepunkt i Malung, der fejrer dansebandkulturen, en unik svensk musikstil. Festivalen tiltrækker besøgende fra hele Sverige

Først sent om aftenen ankom vi til vores sommerhus i Sverige. Ungerne var selvfølgelig helt oppe at køre, og vi besluttede bare at give lidt los og hygge os med at flytte lidt ind selvom klokken nærmede sig midnat. Den aften gik vi glade og trætte i seng efter en lang og begivenhedsrig køretur, og med en meget smuk udsigt over Sälen og Västerdalälven.

Næste dag da vi stod op sad Bedstefar og Bedstemor allerede på terassen. De var kørt hele natten og ankommet mens vi sov lidt længe. Desværre var det en rigtigt regnvejrsdag, så vi brugte den mestendels inden døre. Vi havde en heldigvis en masse snak og hygge vi var bagud med så det gik aldeles fint. Om aftenen da ungerne sov efter en tur i husets lille sauna, pyntede vi op til Nanas fødselsdag, forberedte morgenmad og alt sådan noget.

Om sommeren forvandler Sälen sig fra et vintersportsmekka til en naturskøn oase, der byder på et væld af udendørsaktiviteter. Regionen tilbyder storslåede vandrestier, der snor sig gennem det betagende landskab, ideelt for vandrere på alle niveauer. Mountainbike-entusiaster vil finde spændende og udfordrende ruter, mens fiskeri og kanosejlads kan nydes i områdets mange floder og søer.

Mandag den 24. juli var det Nanas fire års fødselsdag. Det var lykkedes at hun sov igennem mens vi forberedte morgenmaden. Da Nana endelig kom op var hun selvfølgelig fyr og flamme, og meget stolt. Vi hyggede lidt, åbnede gaver og lege lidt med dem.

Derefter tog vi Nana med i Experium, som er et kæmpe vandland, med adskille vandrutsjebaner rangeret fra grøn til sort. Flere var kun for voksne. Der var bølgebassin, og meget andet. Endeligt er der et surf sted, med en kunstig bølge hvorpå man kan læse at surfe. Vildt!

Bedstefar og bedstemor havde besluttet blive hjemme og slappe lidt af. De nåede vist også på shoppetur i Sälen, hvor de begge købte en masse tøj. Vi kom hjem godt trætte, men også super glade ovenpå en mega sjov oplevelse. Vel hjemme slog vi det sidste af lagkagen sammen og hyggede og legede med det nye legetøj indtil sengetid. Bedstefar og Karl Emil fik også spillet et hel masse skak.

Dagen efter tissede de stadig ned (som Connie fra De Syv Have har lært Nana at sige). Louise og Bedstemor tog på endnu en shoppetur, og jeg blev hjemme med bedstefar og ungerne. Vi legede med at lave nogle haj-gipsfigurer-køleskabsmagneter som vi havde købt i Göteborg. Da Lulle og Bedstemor var hjemme igen, havde vi også lavet en lille naturbingo-spilleplade som vi tog med da vi sidst på dagen tog på opdagelse på bjerget bag huset.

The End!