Sverige: Göteborg

Fra Koldvandsbadet i Varberg fortsatte vi nordpå mod Göteborg. Her havde vi booket to overnatninger på Kvibergs Vandrarhem.

Vi var ladet midt i en stor fodbold turnering i Göteborg, så overalt var der glade fodboldbørn.

Gothia Cup er verdens største fodboldturnering for unge. Hvert år samles tusindvis af unge for at spille mod hinanden. Åbningsceremonien holdes i Nya Ullevi, og de afsluttende finaler spilles i Heden, Gamla Ullevi og SKF-arena. En fodboldfest som er yderst populær blandt store og små.

Vores ambitioner for vores besøg var næsten ene og alene, at vi ville i Liseberg. En forlystelsespark, jeg kan huske min mor og mormor ofte talte om da jeg var barn, og den har derfor altid haft en særlig plads, og også som et sted, jeg en dag ville besøge. Vi tog tidligt afsted efter at have sovet på vores lille værelse på vandrehjemmet. Vi købte turbånd til ungerne og os selv og brugte hele dagen i forlystelsesparken. Vi havde det mega sjovt, og da dagen var omme havde vi måske set en tredjedel af den kæmpestore park.

Liseberg, en ikonisk forlystelsespark i Göteborg, Sverige, åbnede sine porte den 8. maj 1923. Parken har et areal på 17 hektarer og rummer i alt 42 attraktioner ud over legepladser, parker, boder, osv. Blandt forlystelserne er den berømte trærutsjebane “Balder”, som to gange er blevet kåret til verdens bedste trærutsjebane. Liseberg er en af de mest besøgte forlystelsesparker i Skandinavien, og tiltrækker årligt omkring tre millioner besøgende. Liseberg er af Forbes kåret som en af verdens top ti forlystelsesparker

Dagen efter skulle vi selvfølgelig lige shoppe lidt inden vi skulle videre. Vi tog derfor til et af Göteborgs ældste distrikter, Haga, hvor der ud over shopping også er mulighed for at se en gammel 1600-tals fæstning. Som sædvanligt købte vi en mest en masse ting til ungerne 🙂

Haga er Göteborgs første forstad, etableret i det 17. århundrede efter ordre fra Dronning Kristina. Området er præget af træhuse fra 1800-tallet og bilfrie brostensbelagte gader. De karakteristiske bygninger kendt som ‘landshövdingehus’ har to træetager oven på en stengrundetage. Blandt Hagas bemærkelsesværdige steder er Skansen Kronan, en 17. århundredes fæstning, der tilbyder en smuk udsigt over området.

Så var det ellers tid til at køre videre mod Sälen.

The End!