Så blev det endeligt sommerferie. Vi havde planlagt næsten to uger i Jylland, så vi startede med at gøre bilen ren:
Vi skulle starte i Billund, hvor vi skulle i legoland og sove på legolandscampingplads. Desværre blev jeg nødt til at fortsætte til Berlin i sidste øjeblik, men det forhindrede ikke ungerne og Louise i at have det sjovt. Billedet her er fra da jeg kom tilbage fra Berlin, og ungerne sidder og hygger foran teltet mens vi så småt gør klar til at komme videre.
Næste stop var Vedersø Klit Camping. Selvom Louise og jeg havde været sammen i mere end 12 år, havde jeg endnu ikke fået vist hende hvor jeg voksede op. Det blev til fire rigtigt gode dage på campingpladsen, hvor Karl Emil og Nana lynhurtigt lavede nye venner. Det var virkeligt sjovt og dejligt at se, hvor meget Karl Emil har udviklet sig på det sidste, for det var aldrig sket for bare et halvt år siden, at Karlos sådan selv bare kunne løbe ud og mødes med nye folk.
Ud over bare at hygge på campingpladsen, skulle vi selvfølgelig til Vedersø by for at se hvor jeg var vokset op, havde boet, haft venner og var gået i skole. Det var en virkelig fin, men også ret underlig tur – pludselig at stå der midt i det hele igen. Vi besøgte også min gamle skoleinspektør, Leif Nielsen, og alt var præcist som da jeg sidst har set ham for 25+ år siden.
Vi var inde at se Kaj Munks gamle præstegård, hvilket var en ret syret oplevelse. Da jeg var barn levede Lise Munk (hans kone) nemlig stadig, og jeg kom ind i mellem i huset. Huset her lignede også sig selv, og som Louise vittigt bemærkede, så er man ved at blive gammel, når steder man er kommet som barn pludselig bliver lavt om til museum. Ud over at selve hovedhuset i store træk lignede sig selv, så var resten af den firelængede går restaureret og det var virkeligt blevet et fint sted, hvor vi tilbragte en del timer.
Og så var vi selvfølgelig også bare en del ved Vesterhavet, som flere dage viste sig fra sin stormende side – hvilket i virkeligheden jo er lige som det skal være.
Efter fire dage i det Vestjyske, hvilket selvfølgelig overhovedet ikke var nok, drog vi mod mit andet hjem i det Nordjyske.