Selvom det ikke var så længe siden vi havde været her sidst, og bedstefar var oppe hos os for kun en uge siden, så tog vi alligevel en lille smuttur til Jylland denne weekend også for at hygge os sammen. Faktisk var det kun Lulle, Nana og jeg, for Karl Emil havde vi sendt i forvejen i det han var kørt med bedstefar retur tirsdag allerede og da vi kom så glædede han sig rigtigt meget til at vise os det seneste bedstefar havde købt til ham:




Vi havde nogle dejlige dage, hvor vi nåede en masse gåture, legeplads, ture til strand og vi var en også en tur i de dejlige Mulbjerge for at plukke blomster og nyde det gode vejr.


















Søndag inden vi kørte tilbage mod det lille gule hus, nåede vi også lige til fødselsdag ved Oldemor som nu er 79. Karl Emil og Nana nød det virkeligt, og jeg nød af se dem falde i hak med mine fætre og kusiner, som de ser så sjældent, som om det var det mest naturlige i verden.
















Som noget nyt har jeg i øvrigt forsøgt mig med at lave lidt film med lidt snak ind over. Med tiden kan det være det format kan erstatte lidt af skriverierne her. Koden er stadig 1234