I bedstefars 70 års fødselsdagsgave, havde vi givet ham en tur i sommerhus. Og vi havde fundet et hus, i rimelig afstand til vandet, i Klitmøller. Det var denne weekend, vi havde valgt – og vi glædede os!
Vi havde forregnet os lidt i forhold til hvor lang tid det tog at komme derop, men vi ankom lige til aftensmaden, hvor bedstefar og faster Maria stod klar med pizzaer. Efter aftensmaden tog vi en cykeltur til stranden, hvor vi for første gang fik lov at smage på den særlige Klitmøller-stemning, med surfere og skatere overalt, en super hyggelig strand, med masser af god stemning, bølger og klitter. Vel tilbage i sommerhuset stod faster Maria for godnathistorien, som i disse dage er Børnene fra Sølvgade.





Næste dag stod vi tidligt op, men tog det med ro og masser af morgenhygge, inden vi tog på Bunkermuseum i Hanstholm. Museets er bygget op omkring en enorme bunker. som var hjem for 90 tyske soldater under 2. verdenskrig, og også rummede en af de enorme 38 cm-kanoner. Flere af bunkerens rum er ført tilbage til deres oprindelige udseende, så man kan fornemme, hvordan soldaterne levede. I andre rum findes spændende særudstillinger – f.eks. om Olsen-Banden i Jylland og om slagskibet ”Bismarck”.
Vi hyggede os rigtigt meget, og kørte også en tur med museumstoget, som benytter den gamle ammunitonsbane der er blevet genetableret, og bl.a. kører en tur gennem batteriet. Det er jo altid et privilegie at have bedstefar med på denne slags ture, da han jo fra sit arbejde har en helt særlig indsigt, som vi nyder.













Efter musset tog vi ned på stranden igen, hvor der nu var skatekonkurrence: Danmarks smukkeste skate-konkurrence eftersignede. Vi spiste is, og hyggede os med at se skaterne suse frem og tilbage på et stykke af strandpromenaden der var afspæret til formålet.











Næste dag tog vi ned og besøgte nogle af de gamle bunkere som ligger længere tilbage i terrænnet. Det særlige ved dette sted var, at bedstefar engang havde været med til at sprænge en af bunkerne i luften ved en fejl, da de skulle destruere nytårskrudt. Bedstefar fortalte hvordan lågene var skudt af de omkringliggende bunkere, og hugormene var kommet væltende op af jorden. I dag ligger resterne af bunkeren der stadig og det er vildt at se hvordan jernet har været så varmt, så det er smeltet, ligesom betonkonstruktionen flere steder er fuldstændigt ødelagt og bunkeren er revnet.
Vejret var dejligt så vi tilbragte et par timer der med vores små madpakker, en øl, og en masse jagt efter sommerfugle, hugorm og firben. Faster Maria og Nana lavede blomsterkranse.
















Bagefter tog vi videre ned til stranden, hvor vejret var helt anderledes susende. Det blev ikke til en badetur, men til en lille gåtur blandt nogle af de bunkere vi kendte fra “Olsenbanden i Jylland”. Bagefter tog vi hjem og grillede, gik i Jacuzzi, spillede kort og hyggede som man skal, når man er i sommerhus.












Og så ledes nogle rigtigt hyggelige dage i det nordvestjyske. Vi glæder os allerede til at komme afsted igen, og datoen er allerede fundet <3