Herretur, Julefrokost, den første brandert (?) og VM i håndbold

Karl Emil og jeg tog en herretur til Jylland for at besøge ‘baba’ og resten af familien. Vi nød sneen, opmærksomheden, de søde mennesker og fejrede sammen med baba og Maria (og 2.8 mio. andre danskere) at Danmark vandt VM i håndbold søndag aften!
Lørdag tog vi til tidlig/sen julefrokost hos olde, hvor Karl Emil havde held til at snuppe min snaps mens jeg var på toilettet. Nu er børn på Karl Emil’s alder jo i forvejen lidt vakkelvorne, så det var svært at vurdere, om Karl Emil var mærket af det, men den bekymrede fader må bare konstatere at han sov helt til 8:30 dagen derpå, – og at så har vi prøvet det.

The End!