Vi startede ugen med en hundeslædeture med Mathias. Det var igen en kæmpe oplevelse. Ungerne fik leget med pisken, og vi fik i en lille pause gået en tur i fjeldet på den anden side af fjorden. Ungerne fik også lov at skifte sele på to af hundende, hvilket de synes var enormt spændende.
Hele påsken har der været hundeslædeløb hver eneste dag. For unge, for par, for kvinder, for mænd og så for børn. Den yngste kategori var for børn under seks(!). Det var vildt sjovt at se både børn og voksne dyste og vi mødte mange nye venner til arrangementet der fandt sted nogle hundrede meter ude på den frosne fjord. Mens mændene normalt skulle tilbagelægge hvad der svarer til en maraton (ca. 40 km), skulle de helt små kun køre nogle få hundrede meter. Ved målstregen blev de grebet af deres forældre som forsøgte at få hundeslæden under kontrol mens børnene blev stadig blev siddende på slæden. På sidelinjen var brandvæsnet klar (ved alle løb) til at hente eventuelt tilskadekomne.
Hjemme i det lille røde hus var der søndag påskeløb, som mor havde det siddet og brugt det meste af aftenen på at lave. Det var nemlig lykkedes os at få fat i nogle af de sidste af de påskeæg der var fløjet med os herop da vi kom for nogle uger siden. Ungerne havde en fremragende jagt, og fandt to store flotte påskeæg som snepåskeharen åbenbart havde lagt i vores køleskab.
Ellers gik ugen med far-skole, hvor vi blandt andet snakkede om kort, og navigation og om at bevæge sig ud i fjeldet i minus 14-15 grader. Hvad skal man tænke over, have på, have med osv. Karl Emil stod for at pakke tasken da undervisningen kulminerede med vandretur til en af de lavere toppe på vej ud mod blomsterdalen. Ungerne klarede det begge to enormt flot. Jeg havde taget bæretasken med til Nana men det var slet ikke nødvendigt. Hun gik selv hele turen både op og ned. På toppen varmede vi lidt vand i trangiaen og nød en omgang varm suppe inden vi gik ned igen.
Endeligt så var vi en tur nede og hilse på hundehvalpene igen. Nu var der kun én tilbage. Det er tough at være hundehvalp her må man sige. På vej retur smuttede vi i øvrigt forbi Katharina og familie og lånte to cykler som de havde i overskud. Cykelhjelme findes ikke heroppe, hvilket vi lige skal finde ro i når vi sender ungerne op og ned af byens mange (mange) stejle og isbelagte bakker.
Og ellers så bare en håndfuld billeder fra ugen. Blandt andet en glad Karl Emil da han lykkedes at få ringet sammen med Sigurd, lidt billeder fra de spæde forberedelser af en ny hule under trappen, et enkelt billede fra min xbox-date med casper, et par billeder fra mændenes hundeslædevæddeløb og alt muligt andet almindeligt hygge og stemning.
Og her er filmen. Koden er som altid 1234:
1. – 7. april
Kære 1.X
Jeg har fået en ny cykel jeg har en cykel derhjemme så jeg har prøvet den altså den nye cykel. Det er let svært fordi der er barker over alt. Det højeste sted i Danmark er cerka 170 meter højt det er det højeste sted i Danmark jeg har bestiet et lige så højt bjerg her i Grønland. Der også en hal her oppe og der bordtennis.
Jeg har også skrevet nogle Grønlandske ord nu skiver jeg dem ned. Qunoq ataqarpit (hvad hedder du), Ijii og ekri (ja og nej på østgrønlandsk), kaapunga (jeg er sulten), qujanarpunga (nej tak), iddida (i lige måde på østgrønlandsk), ajunngilanga (fint).
I må gerne skrive. Tak for dem der har skrevet til mig det er dejligt at høre fra jer.
Kærlig hilsen, Karl Emil, Tasiilaq, Grønland
Link til blog og video for uge 3: http://brombær.nu/GR24u03
