(Video, og Karl Emil’s dagbog, nederst)
Endnu en begivenhedsrig uge her i Tasiilaq. Vi begynder så småt at falde til, og selv vi voksne begynder at lave lidt nye venner. Vi fået gået en masse ture i byen, vi har farskole hver dag, bager boller, laver fingerstrik, spiller fisk og hygger bare en helt masse sammen. Det er utroligt hvor meget tid man har til hinanden, når livet er lidt simplere.
Ugen startede med et besøg på en lokalt kunstnerværksted, STUNK. Kunstnerne her var utroligt søde til at vise os rundt i værkstedet, og også hvordan de lavede deres ting. Vi endte selvfølgelig også med at købe en masse fine ting. Ungerne købte begge en klo i en halskæde. Nanas var fra en grønlandssæl. Karl Emils var fra en isbjørn. På en eller anden måde skal vi have skaffet et CITES certifikat på isbjørnekloen inden vi skal hjem, men det må vi finde ud af.
Derudover så har vi snakket lidt med en tysk kvinde, Katharina, som leder pinsekirken har, og har tre børn, på Karl Emil’s og Nanas alder. Hun kiggede forbi den ene dag vi var ende at handle i Pilarsuisoq, med en pose puslespil til ungerne. Derudover inviterede de os med ned og fodre deres slædehundehvalpe der kun var et par dage gamle. Det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til. De fik oprindeligt fem, men nu var der kun tre tilbage. Det er helt normalt at mange går til i det kolde klima. Det var en kæmpe oplevelse for ungerne at få lov at være med til, og som prikken over i’et tog vi også på en spontan slædehundetur efter at have fodret hvalpene.
Endeligt så kom vores fragt, hvilket var en stor lettelse. Ikke mindst fordi vi har hørt at nogle har måttet vente op til to måneder på den. Det var dejligt at få fyldt skabene op. Det meste af mit varme tøj var i fragten, vi manglede bæretasken og nogle krea- og legeting til ungerne. Ikke mindst til Nana, så hun kan fylde tiden lidt ud, mens jeg forsøger at undervise Karl Emil. Endeligt var der lidt mad. Indkøbsmulighederne hernede er helt til grin, og der er virkeligt tomt på hylderne i butikken. Det næste skib kommer til Juni, så det er begrænset hvad vi når at få inden vi skal hjem. Ting er både utroligt dyre, det meste er flere måneder for gammelt, og udvalget er stærkt begrænset.
De flotte tegninger herunder er fra farskole, hvor ungerne hver dag skal lære om et nyt grønlandsk dyr.
Som rosinen i pølseenden sluttede ugen med det mest fantastiske nordlys vi nogensinde har set. Vores genboer var så søde at holde øje med ungerne der sov, mens Louise og jeg traskede op på den lille top her ved siden af vores hus (Stone Bone Rock). Da vi kom ned igen var vi fuldstændigt høje på oplevelsen, og vi gik da også ind og vækkede Karl Emil og Nana så de kunne få det at se.
Herunder er videon fra den forgangne uge, og Karl Emil’s dagbog. Tak fordi i følger med!
Karl Emil’s dagbog
Kære 1.X
Nu har vi kørt hundeslæde 5 gange næsten i træk. Og vi så også set hundeslæde løb 3 gange i træk. De yngste var ned til 3 år! Jeg har også købt en isbjørneklo for 200 Kr. Jeg har fløjet med drone. Jeg har også kælet for slædehunde hvalpe. De var rigtigt søde. Den anden dag var der norlys. Og i må også meget gerne ringe til mig og skrive.
Kærlig hilsen,
Karl Emil