Familiekomsammen på Krakær Camping

Igennem det meste af min barndom, den barndom jeg kan huske i hvert tilfælde, var vi på Krakær Camping, ved Æbletoft stort set hvert år (og nogle gange flere gange på et år). Derfor var det også meget naturligt at foreslå dette års familiekomsammen på Krakær Camping. Som sagt så gjort.

Louise, jeg og Karl Emil ankom torsdag sammen med bedstefar Ingo. Vi sov I det samme telt Louise har camperet i det meste af hendes barndom, så på den måde, gik det hele op i en slags højere enhed.

Vi havde hørt i vejrudsigten at den varmeste sommer så længe man havde målt, var ved at være ovre, men vi nåede dog at nyde en dejlig dag og aften sammen, inden de grå skyer trak indover og dominerede resten af weekenden med spredte regnbyer.

Mormor og morfar ankom lørdag, mens oldemor og faster Maria ankom søndag. Indimellem at sluserne åbnede sig, nåede vi en del dejlige ture: til Æbletoft, en dejlig vandretur i Mols Bjerge og ind og se Fregatten Jylland, hvor vi fik en privat rundtur af en af bedstefars gamle venner fra Søværnet.

Det var ærgerligt at vi ikke fik mulighed for at rigtigt at nyde at være afsted sammen, og heller ikke at benytte campingspladsens faciliterer. Vi nåede heller aldrig at komme i poolen, men Karl Emil sørgede for at vi blev godt våde ved på skift at trække os alle ud i regnvejret, for at hoppe i vandpytter, gynge og lege på legepladsen. Imens sad vi andre og puttede os med varm kaffe og nutellamadder i varmen hos de der havde lejet hytter.

 

 

The End!