Dag 250: mors sidste dag på barsel

Otte dejlige måneder sammen med Nana i alle døgnets timer lakker mod enden. Idag er mors sidste dag på barsel. Alle de sidste barselprojekter som liiiige skulle nås inden job-start er dog blevet udskudt på ubestemt tid da storebror grundet corona-lock down ikke kan komme i børnehave i øjeblikket. Det bliver derfor ikke en fuldstændig udhvilet og nyklippet mor som møder på arbejde imorgen. Til gengæld har mor fået tanket sine Karl Emil og Nana-reserver helt op. Kreativiteten med nye lege som både underholder en 3 årig og ikke samtidig slår en 8 måneder gammel ihjel er begyndt at være lidt tyndslidt.

Idag legede vi med dublo. Karl Emil byggede ting. Nana ødelagde dem.

The End!