Efter indlæggelsen i Cuba har Karl Emil haft tendens til “hvæsen” når han bliver snottet. Til hans 1 års undersøgelse ved lægen var der endnu en omgang snot og han hvæsede værre en nogensinde. Lægen startede derfor Karl Emil op i steroidinhalationer.
Mor havde egentlig en tid ved lægen først, hvor Karl Emil drønede rundt (på trods af snot i hele femøren) og undersøgte ALT. Da mors tid var ved at være ovre spurgte lægen “er det hans et års undersøgelse nu? Ja han har det da godt.” Det har han nemlig!
Han blev vejet til lige under 11 kilo kg og var 77 cm lang. Derefter gik vi ind til en sygeplejerske og fik et stik i hvert lår. Sutten tog den værste gråd efter stikkende og denne gang kom det ingen feber efterfølgende. Mor gik forbi apoteket på vejen hjem og købte os fattige i inhalationsudstyr til små børn.