Så kom vi igang med 2026. Aldrig så snart var konfettien fejet op, før vi gik igang med at bryde gulvet i overetagen op. Hvad der egentligt blot handlede om at vi skulle have nyt gulv, var inden måneden var omme blevet til at vi havde hevet alt ud. Fra loftsbrædderne i underetagen til tagpladerne. For, nu var vi jo igang. Januar holdt jeg fri, så ambitionen var at vi skulle være næsten færdige når jeg startede på nyt arbejde i februar. Det skete selvfølgelig overhovedet ikke.
Derudover skete der jo det kæmpe store, at Louise afleverede sin PhD! Vi var alle oppe at se hende på toppen af Panum bygningen, og bagefter tog vi hjem til os og fejrede det – uden gæster, for det orkede Louise ikke. Nu skulle der endeligt slappes velfortjent af <3
Peter og jeg nåede forresten også en smut til Sveringe (Isaberg) for at stå på ski. Allerede ved middagstid lørdag faldt jeg og slog skulderen. Det skulle senere vise sig, at den havde været brækket, men jeg turde jo ikke pive, for lige inden jeg var taget afsted, havde Louise mindet mig om, at det ville være en katastrofe, hvis jeg kom hjem og havde slået mig, for så ville vi gå helt i stå med overetagen.. Det endte så med at jeg bar 4,5 ton indskudsler fra overetagen i Ikeaposer med en brækket skulder – ud over alt det andet nedbrydning..
Således, Januar.








































