Dag 119: Huer og musik

På tur med mor i bæresele i løbet af dagen. Far underholder med musik og sang når han kommer hjem.

Dag 111: Besøg fra Jylland

Far og Sanne tog den lange tur til København, for at hygge lidt med Karl Emil (og os!)- så det gjorde vi. Vi var blandt andet i Roskilde Domkirke, for at hilse på Harald Blåtand og alle de andre danske konger og dronninger. Vi var benovede. Karl Emil var ikke imponeret.

Dag 110: Blomster og bier

Karl Emil slægter sin familie på og kan ikke få øjnene fra de flotte plantebilleder i køkkenet. Tommelfingeren smager også godt.

Dag 98: Aktiv fredag

Idag var sidste dag Karl Emil og mor gik til efterfødselstræning på Østerbro. Her har Karl Emil gennem de sidste 2 måneder leget en masse sanse-motoriske lege bl.a. babymassage, svingelege i både håndklæder og orange “gryder” og kigget på en masse “fremmed”(læs: spændende) legetøj. Bagefter tog vi forbi fars arbejde hvor Karl Emil hilste på […]

Dag 92: 3 måneder (video)

For 2 uger siden opdagede Karl Emil sin stemme! Nu elsker han at ligge og “pludre” løs afbrudt af høje skrig. Far og mor synes at det er uendeligt dejligt pånær når han vågner om natten og vil hyggesnakke. Skrigende begynde også at blive højere og højere og kan nogle gange forskrække selv deres ophavsmand. […]

Dag 86: Lille Skensved

Vi tog til Lille Skensved for at fejre, at første spadestik var taget på Vimmelskaftet 8 i Magleby. Karl Emil virkede ikke helt som om han forstod hvad et spadestik var.    

Dag 80: Karl Emil Bering Pedersen

For en uges tid siden bestilte mor og far flybilletter til Lissabon og Brombær skal selvfølgelig med. Udover at det således er på tide, er det nu også nødvendigt at han får sit navn. Sammen med den jyske del af familien blev der logget ind på borger.dk og Lasse indsendte en ansøgning om navngivning. Til […]

Dag 79: Jyllandstur og fødselsdag

I weekenden besøgte vi igen den jyske side af familien, fejrede fødselsdag, spiste lagkage og hilste for første gang på Lisa (og hunden Ludvig).

Dag 68: Slapper-dag

Mor og brombær tager en dag på sofaen efter yoga med baby i forgårs, mødregruppe igår og efterfødselstræning imorgen.

Dag 60: 2 måneder

Idag bliver far 34 år og brombæret 2 måneder! Den lille mand har lært og udviklet sig en masse på den korte tid. Han er begyndt at vise interesse for verden omkring ham, kigger opmærksomt på ting og er begyndt at slå ud efter dem. Han kan løfte hovedet, omend kun i kort tid, når […]

Dag 57: Que voulez-vous pour le dîner?

Brombær er gået i køkkenet. Det går nogenlunde, bortset fra at vi er kommet til at gylpe lidt på gulvet, og, ja, så er rødbedebladet jo blevet væk?