FØRSTE SKOLEDAG

Det er slet ikke til at fatte, men i dag var det Karl Emil’s første skole dag. Og jeg var (selvfølgelig) hjemmelagt med Corona, og jeg var sindsygt ked af at misse det. Heldigvis var Louise, som også havde været syg, ved at være rask igen, men tog med på afstand og med mundbind.

Vi startede hjemme. Først sendte vi Nana afsted, og så hyggede vi med at gøre tasken klar og tage fint tøj på. Vi satte høj skolestartsmusik på

Så skulle vi selvfølgelig have taget et par billeder,

Og så afsted. Louise fik mit kamera med, så fik kunne få et par billeder fra dagen til at gemme, men også så småsyg og smadder ærgerlig far kunne få et lille indblik i hvordan det var gået når dagen var omme.

Dagen startede med at alle niende klasserne tog i mod sammen med lærerne. Skolelederen gav en hurtig fælles introduktion, og så blev børnene ellers fordelt på klasserne. Karl Emil skulle gå i 0.x. Viggo var blevet lidt nervøs, men da ham og Karl Emil fik øje på hinanden, skyndte dig at løbe op til hinanden og følges ind hånd i hånd.

Indenfor var børnene igang med at lære deres nye klasselærer, i Karl Emil’s tilfælde, Sofie, at kende og inden de var slut blev de sat igang med at lave den første opgave. Nemlig en ballon med en lille hilsen som skulle sendes op.

Så sluttede dagen igen, og udenfor stod alle de edder spændte forældre som fik lov at overvære ballonopsendelsen. Det var naturligvis gået så fint, og vi fik at vide at Karl Emil havde benyttet chancen )(da Sofie havde spurgt om alle havde haft en god sommerferie), til at fortælle alle som mormor og morfars nye hund: Salka.

The End!