Nu har vi været her i næsten en måned. Vi begynder at vende os til vores nye dagligdag her, og få nogle gode rutiner. Fx forsøger vi at bage boller hver dag, vi har været i legegruppe, ungerne tager selv tøj på og pakker til Abi osv. Ungerne er også begyndt at vende sig til vejret og sneen, og hvor det først (tydeligt) var meget overvældende, kaster de sig ud i det og den med stor glæde hver eneste dag. Når vi kommer hjem fra Abi, så foretrækker de som regel at lege ude i sneen, uanset hvor koldt der er, over at komme ind og drikke varm kakao (som jeg prøver at foreslå når jeg begynder at fryse).
Det blev også en uge med mange solskinsdage, hvilke vi udnyttede til mange gode ture, bl.a. ned til den nærliggende strand (4 min fra lejligheden, bag hospitalet). Torsdag holdt jeg også ungerne hjemme, og Karl Emil og jeg gik næsten 7 km rundt om i Nuuk, bl.a. for at se på Street Art, men var selvfølgelig også nødt til at købe kager i Brugseni to gange undervejs (for sådan en lang tur kræver jo meget energi). Den sidste kage nød vi ved vores lille strand (pynten ved kælkebakken) sammen med Nana da hun endeligt vågnede efter en lang lur.
Det blev også den uge, hvor vi købte alpinski til Karl Emil. Først havde vi fundet nogen i Pikkori sport (den nok mest velassorterede sportsbutik her i byen, lokaliseret lige ved siden af Brugseni), som vi godt kunne lide, men lige da vi var ved at være møre, så dukkede de pludselig op på den lokale Facebookgruppe for Køb og Salg i Nuuk (her er jo ikke DBA, så det er sådan man gør), og så fik vi de selv samme ski til 200 kr frem for 1800 kr. Som Emil sagde, det er som Grønlænderne ikke rigtigt har fået øjnene op for hvad ting er værd når de er brugt. På den samme side, har vi købt to flotte billeder en lokal kvinde har lavet, og 10 kg lego til en brøkdel af prisen i DK. Som om det ikke er nok at tingene er billige, så tilbyder folk tilmed at køre ud med det.
Nå, men tilbage til skiene. Støvlerne endte vi med at købe i Pikkori (så var vi sikker på at få noget der passede). Vi fik et par nye Roxy, som går fra str. 29-34, så det er perfekt. Den første tur vi havde var oppe i stuen, så gik Karl Emil og jeg ned på parkeringspladsen, og så, endelig, søndag, tog vi til børneskitræning på Sisorarfiit (skibakken ved lufthavnen). Karl Emil overraskede ved at tage det hele i stiv arm og med stor iver og gåpåmod – selv når han væltede var humøret højt og vi var hurtigt oppe og igang igen.
Det blev også ugen, hvor vi første gang havde besøg heroppe i lejligheden. Det var en anden af Louises kollegaer, Elise, og hendes kæreste Alexander, som arbejde med vedvarende energi og dæmninger heroppe. Vi holdt spilleaften, spiste chokolade og drak et par flasker rødvin. Vi måtte dog slutte i nogenlunde tid, for Lulle havde 24 timers vagt (reelt 25 timer) lørdag til søndag, hvorefter hun tog til brunch med Nana og nogle kollegaer, imens Karl Emil og jeg var på skibakken.
Endeligt, så dansede vi (mest Louise) en lille glædesdans torsdag aften, da vi fik mail om at Karl Emil har fået plads i en lille børnehave ikke så langt herfra, ved navn Puiaq. Vi kender den blandt andet for at have en tilknyttet klatrevæg, og så ligger den lige ved siden af Abi, så vi kan se børnene kælke og lege dernede hver dag når vi går forbi. Det glæder vi os rigtigt meget til – også selvom det betyder endnu et par uger med indkøring for mit vedkommende. Karl Emil starter 1/2.
Og her lidt video fra vores fjerde uge. Koden er den samme som altid: 1234