01. – 31. august 2024

Og så blev det August. Vi nyder stadig at være hjemme igen, og ikke mindst det dejlige sommervejr, som vi har været så heldige med.

Haven bugner af frugter og bær, og for første gang giver vores figentræer os friske figner. Mange flere end vi overhovedet kan nå at spise dem.

Ellers var det også en måned hvor vi fik kørt endnu mere MTB, og vi var flere gange i skoven. Fx for at finde svampe, og vi var oppe at besøge Selin, Navid og Shirin i deres sommerhus. Her kom vi på en længere gåtur pludselig forbi en fyr der efter flere timers kamp havde trukket en stør i land. Det synes vi var helt vildt at se.

Vi fik i øvrigt også fejret Nanas fødselsdag for hendes mange søde venner, og vi fejrede krebsegilde efter far havde taget en masse overskydede krebs, hatte, duge osv. med hjem fra hans krebsegilde på arbejdet.

Endeligt havde Karl Emil fået en helt utrolig fin gave og brev fra en af de mange søde mennesker der havde været forbi hans bod ved vejen i løbet af juli og august måned. Det er skørt, hvordan vi nu går tur i området, og Karl Emil hilser friskt på folk der kommer forbi, og kan små historier om dem og deres hunde. Hvor blev vores lille generte dreng af? 🙂

Ud over vores hvert-andet-årlige familietur til Bornholm, som får sit eget opslag, så nåede vi også lige en tur i sommerhus med gode folk fra fars tid i Vietnam. Vi skød med bue og pil, snittede en masse, plukkede bær og bagte kager, og så hjalp Nana Heinz med at reparere wc’et.

The End!