Karl Emil og jeg pakkede igen 20 meter tovet, snittekniven, strygestålet, trangiaen, soveposer, liggeunderlag og alt det andet grej vi efterhånden har fået skrabt sammen til vores små shelterture.
Denne gang gik turen til Boesdal Kalbrud bag Stevns Klint, hvor vi havde fundet et shelter med Peter og Anker.
Efter at have slået lejr, begav vi os ud på en lille gåtur for at inspicere området. Karl Emil havde, som han altid har, medbragt sit tyve-meter-tov, hvilket, som det også altid gør, inviterer til en masse lege og sjov.
Vi nåede ikke længere væk en stranden på den anden side af “pyramiden”, hvor man i gamle dage opbevarede kalken. Her kastede vi en hel masse sten i vandet, og spiste kanel snegle inden vi gik tilbage til lejren.
Og så var der ellers ikke meget andet tilbage, end at lave noget aftensmad inden det blev mørkt.
For Karl Emil og jeg var turen højdepunkt måske da det endeligt blev mørkt, og vi lagde os på vores liggeunderlag under stjerne. Her lå vi længe og kigge på stjerner, stjernetegn, satteliter, planter og afstande. Vi snakkede blandt andet om at meget af de lys der når jorden idag kan være “sendt afsted” længe før jorden blev skabt, og at den stjerne der ligger yderst til højre Cassiopeia forventeligt vil brænde op i løbet af de næste 50-100 år. Det var en virkelig hyggelig aften.
