Nanas første skoledag!

13. august 2025

Nana har simpelthen glædet sig helt utroligt længe, og var jo indledningsvis blevet skuffet da hun desværre ikke blev “maj barn” da skolen pga. ombygningen ikke kunne tilbyde børn fra større institutioner at blive “maj-børn” i år. Derudover så missede både Louise og jeg det jo med Karl Emil, da vi begge måtte blive hjemme med Corona den dag. Derfor var vi på alle måder også ekstra klar nu!

Vi havde en super hyggelig dag, der startede med at skolelederen, Peter Aksten, holdt en fin tale, og kaldte børnene frem én efter én, så de kunne møde deres nye klasser, klasselærer og pædagoger. Nanas nye klasselærer hedder Lise-Lotte og virker rigtigt sød. Den pædagog der er tilknyttet klassen hedder Julie, og i SFO er Nana koblet op på Simon, som også er rigtigt sød – og som vi kender fra Karl Emils tid i SFO’en.

Efter de var blevet kaldt op, gik de ind i deres nye klasser. Her bandt de en snor i en rød ballen, og fastgjorde en lille seddel hvor der stod, at de lige var startet i børnehaveklassen, og hvis nogen fandt sedlen, måtte de meget gerne skrive. Vi sendte alle ballonerne op sammen, og det var som sædvanligt et smukt syn (selvom vi selvfølgelig også rynkede lidt på brynene over alt plastikken der nu ryger ud i naturen..).

De første dage i klassen snakkede børnene om at have sommerfugle i maven. De tegnede deres egen lille sommerfugl som de satte på klassens rude, de læste om sommerfugle i maven, og de havde sågar fået fem sommerfuglelarver, som de i klassen fodrede og da de blev til sommerfugle, satte fri. Alt sammen som et symbol på, at det er helt normalt at have sommerfugle i maven, og nu slipper dem dem lige så stille fri sammen.

The End!