Louise havde længe glædet sig til det. Jeg havde længe forsøgt at fortrænge det. Louise havde glædet sig til igen at få hele nætter med søvn (forståeligt nok), mens jeg frygtede for de nætter jeg skulle ligge med en mælketørstig Nana, som bare ville have hendes mor og ikke mig.
Det gik dog over al forventning, at smide mælken. Det var faktisk kun den første halvanden nat det var et problem. Herefter tog det dog lige et par uger, hvor Nana kun kunne finde tryghed og sove, hvis hun lå ovenpå mit bryst. Når jeg forsøgte at tippe hende ned, mærkede jeg altid hurtigt efter det lille ben som, nærmest i søvne, svingede sig op på min mave, og begyndte at trække resten af den lille søvnige krop med.
Det var både lidt hårdt, men også helt enormt hyggeligt 🙂