Vores lille piges personlighed kommer mere og mere til syne. Hun har altid været meget smilende og lattermild og på det seneste er hun også begyndt at kunne pjatte sammen med storebror. Især til aftensmadstid hvor det hurtigt kan blive ren kaos så mor og far slet ikke ved hvad de skal gøre. Nana griner oftes højest og bredest af alle så man kan se alle hendes 6 tænder.

Om morgenen vågner hun tidligt, enkelte dage før klokken 5. Ved måltiderne er den unge dame blevet meget selektiv med maden og afviser gerne et helt måltid mad hvis hun har fået øje på noget andet hun hellere vil have fx en stykke frugt. Mæt og udhvilet er det bedste Nana ved at ødelægge det Karl Emil er ved at bygge og Nana har desuden kastet sin kærlighed på især storebrors yndlingstraktor. Man skulle tro at hun havde et dødsønske. Men lige gyldig hvor hårdhændet storebror er knus-elsker Nana ham. Når far er hjemme møver Nana sig også gerne gennem hele huset (og væk fra mor) hen til ham og indtager en bestemt position på maven med armene ud til siden som betyder “jeg vil op”. På armen af far griner hun tilfreds og laver sin karakteristiske “pirat”-mund med underkæben lidt til siden imens hun skærer tænder.

Den seneste måned har Nana lært nogle vigtige ting: at sidde selv og at tage sutteflaske. Hun er desuden også begyndt så småt at kravle/rejse sig op af ting, men det går hurtigt galt så vi har haft mange uheld den seneste tid. Sjovest er dog at hun har lært at sige sit eget navn: na-na-na-na-na.

Hader: at få børstet tænder + at komme i bad
Elsker: at larme med Karl Emil, at tumle

The End!