Karl Emils første tur på ski

Sidste weekend tog vi på skibakken, men denne weekend besluttede vi at tage forbi langrendsklubben hvor man hvis man er medlem kan låne udstyr. Karl Emil var meget spændt for han havde glædet sig til at stå på ski hele ugen. Mor sprang op på skiene sammen med den stolte ski-dreng og far greb når skiene forsvandt under ham. Alt i alt var det en stor succes hvor Karl Emil hurtigt fangede hvordan man skulle skubbe sig fremad. Det var straks sværere at komme op igen selv. Vi besluttede os straks for at prøve at komme til skiskole så mange søndage så muligt så vi forhåbentlig snart komme afsted på en lille tur hele familien – med Nana i pulk.

Nana sov igennem det hele og vågnede først da vi stod af bussen ved Sanatårnene (højhusene vi bor i). Resten af dagen stod på råhygge med chokoladekagebagning, rigelige mængder kaffe imens børnene læste bøger eller legede med lego. Om eftermiddagen blev mor bidt af en gal rengøringsdame og fik gjort hele hytten ren – for første gang siden vi kom så det trængte en del – imens far og ungerne smuttede over og købte et par alpin-ski til Karl Emil.

En perfekt søndag med andre ord.

The End!