Den ene dag sidder vi i vuggestuen og snakker med pædagogerne om Karl Emil’s lange lure, den næste dag får vi at vide at Karl Emil er stoppet med at sove til middag. Det er egentligt sket et par gange i løbet af de sidste uger, at Karl Emil er kommet hjem uden at have sovet, men nu lader der til at det er alvor. Det hænger formegentligt sammen med at Viggo er stoppet og går og snakker om det, for fra den ene dag til den anden begyndte også at sige at han ikke skulle sove i vuggestuen, og nu er han altså stoppet. Pædagogerne har prøvet at sidde og læse og putte ham i halve og hele timer uden held. Karl Emil vil ud på legepladsen og lege med Viggo.
Resultatet har været at vi har fået en meget træt Karl Emil, som nærmest ikke kan holde øjnene åbne så snart klokken er rundet 18. Det har den store fordel at vi nu faktisk får lidt voksenaftentid, for Karl Emil har igennem i de sidste 3-4 måneder først sovet hen ad 21 eller senere – uanset hvor tidligt eller sent vi puttede ham. Nu får vi pludselig lidt voksentid igen, og det giver nogle helt andre muligheder i weekenderne, hvor vi nu kan tage på lidt længere ture og ikke behøver planlægge så meget. I dag nåede fx både til stranden med moster Signe, en tur forbi min sejlklub, og tilbage i Husum fik vi besøgt Viggo, plukket solbær og grillet inden Karl Emil nærmest dejsede omkring lidt i syv.
Karl Emil? Han klarer det rigtigt flot!