Karl Emil er den sidste måned med stor interesse begyndt at spise “voksen” mad. Han har smagt på alverdens slags bær, frugter, grøntsager og lææækker grød med skiftende entusiasme. Det eneste som dog slet ikke røg ned var blomkål.

Han er også blevet mere mobil. Til at starte med kunne han primært dreje om sin egen akse nær han lå på maven men for et par dage siden kom et gennembrud: han lærte at rulle fra ryggen til maven! Den modsatte vej er dog stadig et problem.

Han elsker at sidde på skødet og kigge på verden eller endnu bedre at stå og hoppe op og ned på skødet så den som holder ham rigtig får trænet arme. Når han får øje på et (nyt) ansigt kommer der et kæmpe smil og det sidste stykke tid er han også begyndt at undersøge ansigter med hænderne. I det hele taget skal alt i verden omkring ham undersøges grundigt, først med hænderne og derefter skal alt en tur forbi munden. Han er også begyndt at få øje på sine fødder men har lidt svært ved at få fat på dem da han altid sparker med benene når han bliver ivrig.

Når noget er ekstra sjovt er Karl Emil også begyndt at kluk-grine. Især når han bliver “spist” af mor eller far på.

Yndlingsting:

At hænge på hovedet

At savle, bide og gnave på ting, især på hans egne hænder

At lege vildt (tumle)

At smage på det mor og far spiser/drikker

At drikke vand (selvom halvdelen ryger ned af maven)

At blive sunget for (især er “Jeg er en papegøje fra Amerika” et hit)

At se på voksne lave sjove ansigter eller bevægelser (fx danse)

Når der sker noget nyt (fx gæster)

Hadeting

At ligge på maven når man gerne vil noget andet

Når der er en bøvs eller en prut på tværs

At blive lagt til at sove, især om dagen (til stor frustration for mor og far)

At få tøj på (især ærmer og huer)

Når maden bliver tilberedt for langsomt 

Karl Emil var i Lissabon på sin “fødselsdag” og ovenstående billede er derfor taget efter hjemkomsten. Nedenstående billede blev tager på dagen.

The End!