Karl Emil har fået ny cykel i fødselsdagsgave af Mormor og Morfar. Den er rød, præcis som Karl Emil har ønsket sig – og den har pedaler. Den kom egentlig med støttehjul, men vi var overbeviste om, at Karl Emil var så god til at holde balancen, at vi pillede dem af med det samme. Karl Emil? Han satte sig op, fik et lille skub, og så kørte han ellers afsted med de stolte forældre halsende efter.