Vores dejlige søn er blevet to år. Han kan nu ikke bare kravle, gå og sige et par ord mere nej han løber og hopper og snakker nu så meget at han nogle gange bare vrøvler. Men det er Karl Emil ligeglad med for han har travlt. Verden er så spændende sted og der er så mange ting der skal nås.

Om morgenen hiver Karl Emil mor og far ud af sengen og så skal der spises morgenmad. Der skal havregryn i skålen og Karl Emil har styr på at der bagefter skal “mælk på”. Så spiser han selv med ske og skal altid have flere gange. Når han er mæt proklamere han “faardig” [færdig] og hiver i sin hagesmæk for at få den af.

Og så skal der leges. Det nye ynglingslegetøj efter fødselsdagen er “togbane” (=brio toget). Det kan Karl Emil lege med i timevis. Det er bedst hvis mor eller far sidder på gulvet ved siden af. Når turen går til vuggestue kører Karl Emil derover på sin gule løbecykel. Det er stadig nogle gange lidt svært at sige farvel til mor og far men han er altid glad når vi kommer og henter ham.

Om aftenen elsker Karl Emil at hjælpe med at lave med; vaske grøntsagerne så hele køkkenbordet sejler, skære løg med en “‘niv” og røre rundt i gryden med grydeskeen.

Når den lille mand skal sove får han børstet tænder til et afsnit af gurli gris, får et glas varm mælk og så skal der læses godnathistorie som Karl Emil vælger og synges Elefantens Vuggevise. Efter en håndværker var i vuggestuen og lave en defekt brandalarm er vi nødt til at blive siddende inde hos ham om aftenen indtil han sover. Eller siger han “mand, bip, bange” og græder når vi går. Han kan også blive lidt bange hvis naboerne borer eller lignende. Så kravler han op på ens skød og siger “bange, bange”.  Det meste af tiden er han dog en glad dreng fuld af krudt og ballade.

Det bedste er når mormor og morfar eller baba (bedstefar) kommer på besøg.  Sprogligt kan han mange ord og mange sjove udtalelser. Motorisk laver han masser af ulykker, putter benene op på bordet, fodrer mormor og morfars hunde med sin egen mad ect.

Det bedste
– at blive kildet
– musik/at danse
– at blive sunget for (især til natten)
– hunde/katte
– busser/tog/biler/gravkøer

Det værste
– at få skiftet ble
– nyt tøj/nye sko

The End!