Så skete det der måtte ske. Karl Emil har samlet sit første grønlandske ord op i børnehaven: Desa (stop!) og har lært det til os. Nu bliver det spændende at se, om han rent faktisk lærer grønlandsk. Hvis det skal lykkedes for ham, så skal han bare overkomme sin generthed overfor de andre børn. Umiddelbart så synes jeg dog at han fortæller lidt mere hver dag om hvad de andre børn har lavet, – så mon ikke? Hvis han ikke gør, bliver det syv hårde måneder i Puiaq (som i øvrigt er opkaldet efter det man kalder kråsen på Rype, som eftersignede også skulle være himmelsk til snaps..), – så vi krydser fingre.
Ellers har ugen stået på en masse fastelavn. Først i legegruppen, hvor Jacqueline malede Karl Emil som spiderman mens han sad og fortalte om ravturene på Møn med mormor og morfar. Fredag var der fastelavn i børnehaven, hvor Karl Emil igen var klædt ud. (igen som Spiderman). Søndag var det i langrendsklubben, hvor ungerne skulle stå på ski ned af en lille bakke og så baske til tønden undervejs. I klubhuset var det vores nye veninde, Kira, der malede Karl Emil. Denne gang som en ræv. Nana blev en lille kat, hvilket hun tydeligt synes var helt enormt sjovt.
Lørdag kom vi også for første gang på vandet, det var en lidt barsk omgang, og både Nana og Louise blev tydeligt berørte af den høje sø på vej ud mod bugten vi skulle fiske i: Tingminguit. Karl Emil havde det lige som jeg strålende, og han havde tydeligt en helt fantastisk tur, som han sent vil glemme. Da vi kom retur lånte vi en skarp kniv af vores naboer og ordnede fiskene. Se hele blogindlæg og billeder fra fisketuren på linket her.
Søndag var vi desuden til farvel-kaffemik hos Emil, Nancy og Alfred som kun har en uge tilbage heroppe. Det er både underligt og ærgerligt, da vi lige følte vi havde lært dem at kende, men sådan er det jo, når man lever under forhold som disse. De planlægger dog allerede at komme tilbage – og det gør vi faktisk også 😅
Koden til videoen er stadig: 1234