I denne uge besteg jeg Store Malene sammen med nogle venner heroppefra: Simon, Alexander og Elise. Det var en overraskende teknisk svær tur, hvor armene flere gange måtte tages i brug for at klatre op at de stejle klippe sider, og hvor fødderne kæmpede med at få fæste i den glatte is, der truede med at sende en rutsjende nedad igen. Turen på i alt 760 højdemeter, eller 7 “afstandskilometer” tog små to en halv time, og var virkeligt smuk.
Vi ville gerne have haft solnedgangen over Nuuk med fra toppen, men solen går nu så sent ned heroppe, at vi på denne onsdag (hverdag) ikke kunne strække den helt til solnedgang som nu er omk. kl23, før vi begyndte nedstigningen. Til gengæld nød vi den fantastiske solnedgang hele vejen ned til Busstop 41 i Quingorput og var hjemme igen lige inden midnat. Hvor er det altså bare fantastisk, at man på en helt almindelig onsdag sådan bare lige kan bestige et bjerg inden sengetid.
Helt sikkert en tur jeg kommer til at tage mange flere gange mens vi er heroppe, og en tur der nok bliver en anelse nemmere når sneen begynder at smelte længere op af bjerget. Turen var i øvrigt også knappenålen i den første af de fire toppe jeg håber at nå mens vi er her: Store Malene, Lille Malene, Sermitsiaq og Hjortetakken.
—
Af andre store ting der er sket denne uge, så er et af højdepunkterne helt klart at BÅDE Lisbeth og Flemming og Signe har booket billet herop. Signe kommer til at “arbejde hjemmefra” under sin karantæne i Casper og Tines lejlighed, som de har været så søde at låne til hende. Signe kommer her midt i juni og bliver omkring tre uger. Lisbeth og Flemming kommer lige til Nanas fødselsdag sidst i juli.
Endeligt så fik Karl Emil også brev fra børnehaven hjemmefra, og det gjorde ham helt utroligt glad. Der ar tegninger fra både børn og pædagoger, og flere af børnene havde skrevet (nok med lidt hjælp fra pædagogerne) at de elskede ham, håbede at besøge ham heroppe (Viggo), savnede ham og i den dur. Virkeligt en god gave.
Og så er det jo ferie nu. Fredag aften smækkede døren til lejligheden og tog en taxa ned på færgehavnen for at sejle mod Qeqertarsuaq (Diskoøen). Yeai. Det trænger vi til.
—
Billedsiden bærer desværre lidt præg af at vi har haft en lidt travlt med at gøre klar, og at “ugen kun går fra mandag til torsdag”, da turen til Disko og Ilulissat kommer for sig.
Og her er videoen: