Så fik vi endeligt fundet børnenes cykler frem, og som de københavnere vi jo er, så føltes det virkeligt som at have vundet et stort stykke af sin frihed tilbage igen at kunne svinge sig i sadlen, trampe i pedalen og tage på eventyr sammen med vinden i håret – præcis når og som det passer os.
Jeg har jo cyklet heroppe siden jeg købte en MTB i begyndelsen af februar – og, indrømmet, jeg er da væltet et par gange på de glatte veje – men det at Lulle og Karl Emil nu også kan cykle med rundt, og Nana kan sidde i cykelvognen vi købte af Emil og Nancy, giver bare en helt enorm frihed, som intet andet end en cykel kan matche. Hvor vi før skulle planlægge enten en lang gåtur i Karl Emil tempo (Nana i bæretaske eller barnevogn), eller tjekke bustider og time det med en bus eller bare booke en taxi, hvis vi skulle længere væk, så kan vi nu nå det meste af Nuuk på 5-10 minutter så let som ingenting.
Ud over Karl Emil’s cykel, har vi også fundet den lille gule løbecykel frem til Nana, og hun kan nu lige præcis nå jorden, hvis vi giver hende hendes store Sorel vinterstøvler på ♥️Det egner sig endnu ikke til længere ture, men det er ikke fordi Nana ikke har lysten, – det er bare forældrene der ikke har toldmodigheden.
Derudover så blev det også ugen, hvor vi for første gang kom i vandet. Dvs. op til anklerne i hvert tilfælde, for det var virkeligt helt utroligt koldt. Når det så er sagt, så er det rigtigt sjovt at se hvordan Grønlænderne, og særligt børnene, kan lege i det iskolde vand i timevis det til trods. I DK så griner vi af hinanden når vi pludseligt sidder og soler os i vores undertøj så snart den første forårssolstråle rammer, – men her springer ungerne åbenbart i vandet så snart temperaturen er over frysepunktet 😉
Og her er videoen: