Onsdag aften kom vi hjem fra Sisimiut (se særskilt indlæg), og allerede torsdag havde vi en legeaftale med Alfred:
De sidste uger har vi bekymrede os meget om, om Karl Emil havde det godt i den nye børnehave. Selv har han sagt at han er genert, og at han keder sig fordi han ikke har nogen at lege med, og fordi han ikke kan forstå hvad de siger. På nabostuen går Lucia og Marta som også taler dansk, men de ses kun på legepladsen når vejret har været til det. Heldigvis startede der et par nye danske drenge i Puiaq for et par uger siden, og den ene, Alfred på fire, på Karl Emils stue. Alligevel har Karl Emil hidtil ikke rigtigt lykkedes med at opbygge et forhold til dem, så nu tog mor og far sagen i egen hånd og inviterede Alfred plus søskende og forældre på besøg. Og det gik HELT VILDT GODT. Karl Emil og Alfred faldt relativt hurtigt i leg, og var slet ikke til at stoppe. Da Alfred skulle hjem, proklamerede han at nu havde en han fået en bedste ven i Grønland. Karl Emil har det så vist lidt på samme måde, og glæder sig i hvert tilfælde rigtigt meget til at se Alfred igen efter denne lille ferie som Louise har holdt op til og efter Sisimiut. Vi faldt i øvrigt også godt i hak med Alfreds forældre som driver Sømandshjemmet her i Nuuk, og vi ser således også frem til næste legeaftale 🙂
Der er også nyt i forhold til Nana. Hun har nemlig også fået plads i vuggestuen i Puiaq. Da vi modtog beskeden var det med blandede følelser, for hun har det faktisk virkeligt godt nede ved Abi og de holder meget af hinanden. Nana er aldrig ked af at blive afleveret og springer i Abi’s arme så snart vi går ind af døren. Det der har talt for er at der selvfølgelig kommer lidt flere børn hun kan lege med og blive stimuleret af, der vil være mindre (intet) fjernsyn, at vi slipper for at lave madpakke hver dag, at Karl Emil nok vil blive mere tryg hvis han “har Nana med” og at vi slipper for den usikkerhed og det kaos der er fulgt med når Abi har meldt sig syg, har meldt at hun skal til tandlæge, eller har spurgt om ferie med få dages varsel. Uanset så endte det med at vi takkede ja, og nu er vi spændte på at Nana skal starte efter påske: vi ved hvad vi har og ikke hvad vi får – men hun har nok en fordel i forhold til Karl Emil i og med at hun jo i mindre grad bruger sproget til at lege med, og at hun derfor nok nemmere vil kunne indgå som en del af den grønlandske børnegruppe. Vi krydser fingre.
Ellers har ugen været præget af virkeligt koldt, og blæsende vejr, som til tider har svaret til omkring minus 40 grader. Vi prøvede i weekenden at gå den relativt korte tur ned til nationalhistorisk museum, men måtte opgive undervejs, søge læ i en café i Nuuk Center og ringe efter en taxi der kørte Louise og børnene de sidste par hundrede meter. Dermed opgav vi også at komme på ski fredag og lørdag som vi ellers havde håbet på og da Louise købte en buket tulipaner gik de til af kulden på den korte tur på vel under 10 min fra Brugseni og hjem (se billede). Søndag lykkedes det til gengæld at komme afsted da blæsten havde lagt sig og temperaturen igen var på “den rigtige side af minus 20 grader. Søndag blev også den dag Louise havde sin første (og gode tur) ned af Lille Malene. Jubii!
(Da videoen fra Sisimiut “slog denne uge midt over”, og der mest har været indevejr, så slår vi denne uges video sammen med videoen fra uge 12 og 14. Kommer snart).
