Uge 11: Fart på (video)

Uge 11 har været en uge med fuld fart på. Dels har vi begge haft enormt travlt på arbejdet, samtidig med at ungerne og vi selv har været syge, dels havde vi planer hele weekenden. Men, alligevel, hvilken weekend!

Fredag tog Karl Emil og jeg på skibakken, og Karl Emil fik endeligt knækket koden sådan rigtigt, og vi havde det så sjovt. Lørdag byggede vi igloer det meste af dagen, da Alexander og Elise havde inviteret os til at være med på deres hold til den årlige iglobygningskonkurrence i Sanabugten (se andet opslag). Vi vandt ikke. Så blev det søndag, og her var vi igen på ski, men denne gang var det langrend og også her fik Karl Emil for alvor knækket koden. På et tidspunkt var Louise nød til at skynde sig tilbage til Nana der vågnede i barnevognen tilbage ved klubhuset, og jeg var på tur. Karl Emil havde modigt proklameret at mor bare skulle smutte, han kunne sagtens finde hjem selv. Lidt senere kommer jeg så kørende tilbage fra tur og ser Karl Emil helt alene. Han råber på mig: “FAAAAAAAAAAAAAR!”, og jeg tænker selvfølgelig “åh nej, han er ked af det”. Men, det er han ikke: “FAAAAAAAAR, JEG ELSKER DET!!”.

Efter langrendsturen inviterede vi Kira (og Nicolaj, men han var på arbejdet) og hendes to børn, Lilja og Cleo, på pandekager og eftermiddagshygge.

Alt i alt en virkeligt dejlig weekend, og en perfekt afslutning på en lidt for hektisk uge.

(ja, vi fik mest taget billeder af iglobygning, men 

The End!