Uge 1: Karantæne (video)

En af betingelserne for at rejse herop i disse tider er, dels at man bliver testet for Corona inden afgang, dels at man, når man så er kommet herop, går i isolation i fem dage, hvorefter man skal testes igen. Er denne test også negativ, så må man færdes frit. Indtil da skal man altid bære mundbind når man er uden for lejligheden, og indkøb skal begrænses til et absolut minimum.

Ud over det åbenlyst vilde i pludseligt at stå i et fremmed land, så markant anderledes end det vi er vant til, i snestorm, i meter høje snedriver, med en sol der bare ikke vil op over det ikoniske bjerg, store Malene mod øst, mangel på internet, jetlag og børn indstillet på forket tidszone, så var det i høj grad karantænen der prægede denne første uge.

Når det så er sagt, så sneg vi os faktisk til at købe en kælk i Brugseni (nu var vi der jo alligevel for at handle), vi fik også købt noget alt for dyrt internet, og SPARS billigste (!) vin: en flaske Amarone til 190 kr. Vores kasser var heller ikke kommet, så det blev også en uge med relativt lidt legetøj, men med en masse hulebygning, hoppen i sofaen, dansen på gulvet og gemmeleg i lejligheden. Vi lykkedes også med at komme en lille smule ud, og Karl Emil og jeg havde blandt andet en helt fantastisk hyggelig gåtur rundt i det område vi bor i en aften inden puttetid.

Ungernes indre ure er som skrevet stadig på dansk tid, så det kniber med søvnen for os alle, og vi ved simpelthen ikke hvad man skal gøre. Nana vågner for det meste omkring kl. 3 og så vil hun op. Karl Emil er lidt nemmere at snakke med det om, men nervøsiteten begynder at brede sig efterhånden som vi nærmer os at Louise skal starte på arbejde mandag.

Så blev det 2. Januar og vi havde været her i fem dage. Vi traskede derfor sammen ned til det lille testcenter, Misissuicik, bag Brugseni, for at blive podet. Nu krydsede vi bare fingre for, at det snart var slut. Og det var det heldigvis. Den 3. januar, knap fire-og-tyve timer efter podningen fik vi svar og vi gik alle sammen på IGGU og spiste pizza og pasta bolo. I vores glæde kom vi så hurtigt ud døren at vi endda havde glemt at tage bleer med til Nana, så da hun pludselig lavede en pølse måtte vi dele os op og jeg løb hjem med Nana for at få styr på numsen.

Her nogle af de billeder vi ikke fik bragt i deres egne indslag, og en lille video med et par klip fra denne første uge:

The End!