Endeligt skulle vi selvfølgelig også ud at vandre en lille smule. En aktivitet som Sälen er særligt kendt for. Vi startede forholdsvis blidt ud med en, faktisk, overraskende lang gåtur på Trollskogen sammen med bedstefar og bedstemor.
Trollskogen i Hundfjället, Sälen, er en eventyrlig skov, hvor en sti på et par kilometer op af fjeldet leder besøgende gennem en gammel svensk urskov, fyldt med trolde og andre fantasifulde skulpturer. Skoven er således hjemsted for op mod 800 forskellige og unikke håndlavede trolde placeret hele vejen langs stien. Disse trolde er skabt for at afspejle svenske myter og folkeeventyr.
Derudover nåede vi også endnu en tur op på Hündefjeldet, hvor vi gik den smukke tur langs bjergkammen over til noget der kaldes Stensøen.
Stensjön i Lindvallen, Sälen, er et idyllisk naturområde. Vandreturen til Stensjön starter ved Gustavliftens toppstation og strækker sig over cirka 1,5 kilometer langs Hemfjällets kam. Stien er bred og velegnet til børn, og undervejs krydser den små broer over vandløb og vandansamlinger. Ved Stensjön kan besøgende nyde en kaffepause eller grille pølser, og det er en tradition at lægge en sten på en af de mange stenformationer ved søen. Vandreturen til og fra Stensjön udgør i alt omkring 3 km
Det var turen til Sälens sidste udflugt, og herfra gik turen videre mod Stockholm, hvor vi skulle mødes med min ven, Joel.