Sisorarfiit er navnet på skiliften her i Nuuk. Der tog vi over i dag sammen med Nancy, Emil og deres dreng Alfred. Louise arbejder sammen med Emil, og Nancy har været sød og introduceret mig og ungerne til et netværk af andre “hjemmegående” her i Nuuk med børn.

Jeg købte liftkort, og Louise hyggede sig for foden af liften med ungerne, og med Nancy og Alfred mens jeg lige testede den ene løjpe der indtil videre er åben. Området er relativt småt, selv når det hele åbner, men stedet her ligger ganske få kilometer fra vores lejlighed, og så tæt på man bare kan tage en bus herover engang i mellem. På sigt er det også en oplagt mulighed for både Louise og Karl Emil at lære at stå på ski. Derudover er der en hel fantastisk udsigt fra toppen, og det var bare helt fantastisk at se solen stå op, og langsomt dække Nuuk med lys, før den hurtigt forsvandt igen.

Karl Emil synes det hele var en smule overvældende, og ville gerne bare ind efter lidt tid, men efter lige at have fået varmen i restauranten, tog vi et par vilde kælketure og Karl Emil proklamerede højtideligt, at nu vil han faktisk også gerne lære at stå på ski. Fx i morgen.

The End!