Far var taget på kursus og mor på arbejde, så mormor holdt skansen indtil 10 minutter før sundhedsplejersken ankom, hvor mor kom drønende ind ad døren. Karl Emil charmerede sig lige direkte ind i hendes hjerte og fik UG og stjerne ved BOEL-testen.
Hvor han indtil nu har ligget pænt lige omkring gennemsnittet på “kurverne” viste det sig at han havde gasset godt op og nu ligger over gennemsnittet på alle tre parametre (længde, vægt og hovedomfang). Særligt hovedomfang er stukket helt af, og Karl Emil’s 10 mdr. gamle hoved er nu blandt de største 3 % i landet. Sundhedsplejersken var meget tilfreds med både vækst og udvikling og Karl Emil toppede forestillingen med at vinkede til hende da hun gik ❤️. Sundhedsplejersken konkluderede hendes sidste besøg i hans digitale sundhedsjournal på borger.dk med: “skøn dreng!”.