Opvarmning til Halloween

Halloween nærmer sig og forberedelserne er gået i gang i det lille gule hus. I søndags var vi til græskardag på den økologiske gård Seerupgaard på Amager. Her fik vi lækker græskar-suppe med syltede græskar og ristede græskarkerner, græskar-kage og græskar-syltetøj. Vi gik i marken og høstede selv de græskar vi skulle bruge både til at skære græskar af og til madlavning. Vi afrundede dagen ved at spise det (lidt forkullede) snobrød Karl Emil havde lavet over bål. Nana sov gennem det hele.

Da vi skulle skære græskaret et par dage efter bagte Lullemor spøgelses-boller. Hverken græskar-skæringen eller bollerne var nogen succes. Karl Emil VILLE skære i græskaret selv med den skarpe kniv men gad ikke være med til at tømme det for indmad (som var det han måtte være med til) og han gad da ikke spise mors spøgelsesboller men ville hellere lave en selv – der blev mere til en glasur-over-det-hele bolle. Men tanken var da god…

Vi skar det ene af de to græskar hjemme. Det andet skar vi da vi blev inviteret til græskarskæring hos Viggo. Heller ikke denne gang var der hjælp at hente. Vi skar, mens Karl Emil og Viggo tossede rundt og lavede ulykker med Agnes.

 

 

 

 

 

The End!