I seks års fødselsdagsgave havde Nana ønsket sig at komme i Lalandia. Så det gjorde vi. Det var ikke helt så slemt som vi frygtede og vi endte med faktisk at hygge os ret meget. “Centeret” med vandland og alt det der, var nemt at vælge til og fra, og det var nogle fine sommerhuse.

Vi badede flere gange om dagen, men nød os at hygge sammen i sommerhuset. På selve dagen bagte vi en dejlig kage, og Karl Emil gav bl.a. Nana den haj vi fandt på genbrugsstationen for nyligt, og som han også selv havde forelsket sig i. I pakken havde Karl Emil lagt en dåse makrel, så hajen havde noget at spise, mens den ventede på at blive pakket op 🙂

Hjemme i Husum igen havde vi inviteret det sædvanlige slæng. Signe og Flemming havde desværre andre planer, men vi klarede os rigtigt fint uden i det gode vejr med både Stitch og Elsa lagkage selvfølgelig.

The End!