Det er helt ufatteligt at Nana nu er blevet fem år. Nu er der ikke engang ét år til hun starter som maj barn på Korsager Skole. Vi suger det hele til os og vi elsker Nana fem år. Altid igang med et eller andet fjollet, fuld af gode idéer, skøre påfund og verdens mest sprudlende fantasi. Man kan altid høre hvor hun er, for enten snakker hun med sig selv og figurerne i hendes fantasi. Ellers så synger hun eller lave skøre lyde. Verdens dejligste smil, skønneste humør, sjoveste latter – og helt sin egen.

Vi fejrede hendes fødselsdag med sang og morgenmad, og de første gaver, inden gæsterne kom. Faster Maria var kommet et par dage i forvejen, så hun var her da vi vågnede op.

Hen af eftermiddagen, kom mormor og morfar, og moster signe – og Viggo. Vi startede med boller og lagkage i baghaven. Nana havde sammen med Mormor selvfølgelig valgt at der skulle være en flot Elsa-figur på kagen.

Og så var der gaver. Ud over et løbehjul og mange andre fine ting, så fik Nana, ligesom Karl Emil fik da han blev fem sin helt egen MTB af mormor og morfar. Og lige som Karl Emil så cyklede hun afsted i fuld fart, mens vi prøvede at forklare hende at der ikke var fodbremse lige som på den gamle.

Alle blev hængende helt til aftensmad, hvor Nana havde bestemt at vi skulle have Risengrød. Vi tændte bålet og nød risengrøden i vores nye lille bålhjørne. Mens jeg lavede snobrødsdejen klar, blev der også tid til en lille dukkert i badebassinet, hvor Nana kunne få prøvet hendes nye dykkerbriller og snorkel 🙂

The End!