Signe er på vej til Thailand, hvor hun skal være de næste 4 måneder. Vi var så heldige, at hun kom og boede på Karl Emils legeværelse en lille uges tid, så vi rigtigt kunne få “snakket og hygget af” inden vi skal undvære hende helt frem til sommer. På valentines dag var hun så sød at tilbyde os at tage Karl Emil, så vi kunne tage ud at spise. Jeg reserverede bord på Brønshøj Bistro, men Louise fik noget i øjet lige da vi skulle ud af døren (..), så vi måtte blive hjemme (hvor louise efter flere timer foran spejlet og med vat på øjet, gik tidligt i seng.
Søndag tog moster afsted, og legeværelset står igen tomt. Det har været rigtigt hyggeligt, og indtil vi ses igen IRL, så ses vi på en eller anden form for facetime*
*hvilket ikke Karl Emils stærke side, da han insisterer på selv at holde telefonen, som han så løber væk med og tager den op til øret (ligesom vi jo gør, når vi taler i telefonen). Det næste der sker er så vi løber rundt efter ham. Dels for at tale med personen i telefonen, som han er gået med. Dels for at sørge for at han ikke lægger på. Vi øver os, og vi glæder os til at øve os med moster de næste fire måneder.
Gud tur moster!