Efter flere måneders familie-isolation, var det dejligt endeligt at forlade matriklen for at tage længere væk end Føtex på Frederikssundsvej. Vi tog til Møn, for at besøge mormor og morfar. Det blev til flere strandture, hvor vi huggede i sten, gåture i skoven og med hundende, en masse hygge, god mad, mussemors tiårsfødselsdag fik vi også fejret, og Karl Emil og jeg fandt et nyt yndligssted – en lille bæk, hvor man både kunne sætte små papirsskibe i vandet, og lave dæmninger.
Nana blev lidt fortrolig med hundene, selvom hun stadig lige mangler det sidste. Til gengæld så har hun fundet på sit helt eget skrig, som lader til at betyde at hun har set en hund. Det er ganske uudholdeligt, og hundene måtte flere gange sættes uden for døren, så vi andre kunne hold ud at være i nærheden.
