Kanotur til Sverige

Vi har gennem noget tid snakket om at det kunne være hyggeligt at tage på kanotur i Sverige, så for nogle måneder siden fik vi det i kalenderen, og det sammen med min gode ven, Casper, hans dreng Noah (8 år) og hans nye kæreste, Anna, som vi indtil videre har haft for få gode chancer for at lære at kende. Det fik vi heldigvis nu.

Vi startede i Olufström, hvor vi havde lejet to kanoer. Efter lidt logistik med at køre biler i forvejen, så vi kunne komme retur på et tidspunkt, lagde vi ud.

Den første dag tog vi det med ro, og nøjedes med at sejle en 5-6 km ned af Halen, hvor vi begyndte at lede efter en lejrplads. Vi lagde ud med at se os om på en lille ø, men her fandtes desværre ingen gode bålpladser og da sommeren indtil videre har været meget tør i Sverige, må man kun tænde bål på bålpladserne.

Efter Casper og Nana havde vasket deres sko, besluttede vi derfor, at vi hellere måtte finde et andet sted. Ikke mindst fordi bålet jo hjælper med at holde myggene på afstand. Efter kort tid fandt vi heldigvis en anden god lejrplads, med bålplads, god plads til telt og gode bade muligheder.

De næste dage sejlede vi stille og roligt fra sø til sø. Vi startede som sagt i Halen. Herfra gik turen videre til Raslången, derefter Filkesjön og til sidst Immeln, hvorfra vi havde aftalt pickup af kanoer i Breanäs.

Dagene gik med at fiske, lave mad, bade, hygge, gå ture, og så rigtigt meget med at slæbe kanoerne op og ned af bakke mellem søerne. Det der i kortet står angivet som et par hundrede meter, og som man kommer til at tro man kan passere i løbet af en times tid eller mindre, kan åbenbart nemt tage en halv dag. Nogle steder måtte vi nærmest slæbe kanoerne over små bjerge for at få dem i søen på den anden side. Vi har desværre ikke rigtigt nogle billeder af det, men det var vildt!

Og så var vi trætte. Vi kørte de må to hundre kilometer tilbage i mens vi hørte resten af Niels Holgers forunderlige rejse som lydbog. Da Nana vågnede kort før grænsen fes vi ind og købte en pizza og en is.

The End!