Juletur til Jylland

Så var det tid til igen at tage en smut til Jylland og jule. Lulle var blevet nødt til at blive hængende lidt for at arbejde, men hun stødte til lørdag.

Ungerne og jeg startede med at tage en smut ud til Oldemor. Vi spiste som sædvanlig en gedigen frokost, og derefter hyggede vi med spil og snak og at lave julepynt sammen.

Lørdag stod den på julefrokost. Vi havde fordelt opgaverne mellem os. Nana og Karl Emil stod for frikadeller. Midt på eftermiddagen stødte Maria og Allan til, og så var der ellers dømt julefrokost, med god mad og pakkespil. Karl Emil vandt en meget flot og stor hat (som i øvrigt var næsten umulig at pakke i bilen da vi skulle hjem 😉 ).

Søndag tog vi stille og roligt hjem igen efter at have sovet lidt længere end vi plejede. Vi glæder os til at se bedstefar igen til jul og håber han tager sin drillenisse med 🙂

The End!