Lige siden vi fik det første modne jordbær har Karl Emil ikke været til at styre. Det er det første han spørger om om morgenen, og det første han spørger om når han kommer hjem fra børnehave. Vi kan ikke være i haven uden at alt handler om jordbær. Og han spiser det hele. Rød eller gul. Det betyder ikke noget.
Vi har heldigvis to bed og for en tid var det en succes at give Karl Emil råderetten over det ene – for, hvis der ikke var nogle jordbær, så kunne han jo selv lære, at det var konsekvensen af at spise rub og stub. Sådan gik det dog ikke. Nu er vi bare tilbage ved plageriet om vores allesammens jordbær. Vi får heldigvis rimeligt mange, og pt spiser vi næsten en skål hver dag efter aftensmaden.
Og han har en medsammensvorene: Raket Viggo og Nana. Sidstnævnte nøjes ikke med jordbærrene. For hun sneget sig hen til bedet med jordbær (eller ærter, eller hvad som helst andet), så ryger alt op og i munden: jordbær, ærter, jord, kobbertape, snegle, fuglelort osv.