Far arbejder hjemme, mor passer ungerne og alt er lidt kaos.

Pludselig blev afslutningen på min barsel ikke den rolige proces jeg havde set frem til og hvor jeg liiige fik ordnet de sidste ting. Pludselig skulle der ikke kun mades, puttes og tumles men også findes plads til en 3-årig med helt andre behov, interesser og kunnen.

Vi har bagt og malet og tegnet og lavet trylledej og leget i lege ovenpå og nedenunder og i haven og danset til MGP. Vi har savnet Viggo og bedstefar og bedstemor og mormor og morfar og faster Maria og moster Signe.  Karl Emil bliver ved med at løbe ind og forstyrre far midt i hans møder. Nana vågner kl. 4 om morgenen. Mor og far er trætte. Ungerne er altid veludhvilede og har fyldte maver og så er alt jo godt.

The End!